>

Ncity

Ncity - Top zydeco band med en eksplosiv og energisk cocktail af skiffle og jazzy 50´er rock´n roll. Gutterne har fundet en unik stil som klæder både den danske blues og roots scene, og den traditionelle jazz scene. En stor del af repertoiret er skrevet og produceret af gruppen selv. Koncert med Ncity er en varm, positiv og glædelig oplevelse ud over det sædvanlige. 

Zydeco er forholdsvis sjælden på disse breddegrader, men er til gengæld særdeles udbredt i det sydlige USA. Zydeco er en tempofyldt musikform, som har tætte rødder til den farverrige cajun kultur. 

Bandet NCity Blues har eksisteret siden 2005, men i 2018 var tiden inde til et frisk nyt koncept, der er betydeligt mere end blot en forkortelse af navnet. Oprindelige medlemmer Torben og Tobias slog sig sammen med nye kræfter Phil og Michael, der spillede med hinanden i andre sammenhænge i forvejen. Kemien var god, både personligt og musikalsk, og der var lagt op til en gennemgående bearbejdelse af repertoiret med sydstats-genren zydeco som inspiration. Resultatet blev NCity, en smeltdigel for stilarterne rock 'n' roll, skiffle, jump jive, country og rockabilly, tilsat medlemmernes egne særpræg og hjertebørn: flerstemmig sang, den akustiske lydprofil, bandets vintage-look. Elementerne fremkalder en vis nostalgi, men afspejler også drengenes tilgang til musik: levende og swingende, med autentiske instrumenter og ægte musikalitet som grundpiller. 

Ud over at kunne levere en scenekoncert med fuld "tråd på" er NCity også rustet til 100% akustisk optræden. 

Ncity er : 

  • Torben Kaas - guitar, vokal 
  • Phil Nice - harmonika, vokal 
  • Michael Staun - kontrabas, vokal 
  • Tobias Leonardo Pedersen - trommer, vokal 

Spiller lørdag kl. 22.00-24.00 

Tilmeld nyhedsbrev

- og vær først med de store og små nyheder fra Ringkøbing Fjord Jazz Festival
Please wait

Vi tæller ned til jazz

Ses vi i 2021 - det tror jeg, vi bør....

Følg os på de sociale medier

- det er her, det sjove sker.....

facebook iconmonstr instagram 15 240

Sponsor 2019

Støt vores sponsorer
- de støtter os

Se hvem de er >>